Om Sensitive soul in the City

By

Sensitive soul in the city er mit lille vindue til at reflektere over livet i 30’erne, men med 20’erne som det eneste bakspejl at kunne se sig tilbage i på nuværende.

Det er historier baseret på virkelige hændelser, men sat op i et lidt anderledes, mere legende og mere fiktivt perspektiv. Ærligt, ægte og selvbiografisk – og såååå med et gran salt hist og her.

Ideen kom, da jeg selv søgte et sted, hvor jeg kunne relatere til de tanker, følelser og oplevelser, da voksenlivet pludseligt begyndte at banke på for både mig selv, men nok endnu mere for de nærmeste rundt om mig. Alt det jeg har set i film, serier og læst i bøger og blade om at være den sidste single, forgæves dating, forlovelser, babyshowers og andelslejligheder kom som et bragende godstog ind i mit eget liv. Altså ikke forlovelsen, babyshoweret eller andelslejligheden, men den del med at være den sidste single i gruppen og den forgæves dating.

Den prøvende “forfatterinde” aka mig er født i 1995 i jomfruens tegn, bor på Nørrebro i en lille skotøjsæske af en 1-værelses lejelejlighed, hvor der lige er plads til et par Manolo Blahniks mere i skabet (hvis du spørger mig og mine mange bud på Vestiaire) og så arbejder jeg til dagligt med marketing.

Velkommen til!

XOXO,

Louise

Posted In ,

Leave a comment